 |
Undervisning hjælpemidler:
4. Speciel undervisning og hjælpemidler for blinde:
Da vi intet fik oplyst om kompenserende undervisning for voksne - mobility og ADL (alm. daglig levevis), må vi formode, at der ikke findes et formaliseret tilbud på disse områder, hverken fra det offentlige eller fra blindeorganisationerne. Blinde, som vi mødte på gaden var dog ikke ukendte med stokketeknikken, og man antydede, at blinde lærer af blinde samt med hjælp fra familien.
På blindeskolen i Suzhou får blinde børn dog undervisning i brugen af den hvide stok fra 7-års-alderen. I Shanghai blev det oplyst, at eleverne ikke bruger stokken, når de færdes på skolens område.
Der undervises naturligvis i punktskrift, men mange af de voksne vi talte med, har selv lært sig det.
I Kina var de endnu ikke helt færdige med udarbejdelsen af et specielt edb program der sætter blinde/svagsynede i stand til at skrive/høre de kinesiske skrifttegn: Mange ens stavede ord kan betyde op til 8 forskellige ting, alt efter hvor trykket lægges. Derfor har man udviklet pinjin-systemet, hvor der indsættes lydtegn foran ordene, som kommer ud som punkt- eller lyd-skrift der oplæses via en talesyntese, eller læses via punktdisplay (log-tekst).- På rehabiliteringscenteret i Shanghai blev der i 1999 givet PC-kørekort til 30 blinde, men EDB bruges endnu ikke af skoler og blinde i almindelighed, og derfor blev der heller ikke lavet diskette-tekster på punkttrykkeriet i Beijing, men den Canadiske blinde-organisation har allerede tilbudt det nødvendige udstyr til dette, hvorfor man p.t. arbejder på at videreudvikle programmet til windows 98, så den også kan oplæse og forstørre kinesiske tegn.
Den internationale hvide stok er ikke hvid i Kina, men rød og hvid, hvorfor kineserne heller ikke viste nogen hensyn, når vi kom gående med den hvide stok. I øvrigt ses blinde sjældent i gadebilledet. Vi mødte i alt 2 - den ene med en hjemmelavet stok skåret ud af en gren og den anden med en stok, som engang havde været rød og hvid.
Blinde benytter ofte seende hjælpere, når de færdes på gaden, hvilket hovedsageligt skyldes, at handicappede ikke er velsete i Kina, og bliver stadig betragtet som mennesker, der har gjort noget skændigt i deres tidligere liv, og berøres man af en blindestok, betød det iflg. gammel overtro 7 års ulykke.
Der bevilges ingen hjælpemidler af det offentlige - alt er egenbetaling, skønt rehabiliteringscenteret i Shanghai udleverer enkelte hjælpemidler, som de får via donationer.
Vi havde medbragt hvide stokke, doneret af værkstedet Bredegård, samt indkøbte hjælpemidler, doneret af Dansk Blindesamfund, samt private personer og synscentraler i DK, som blev givet til Rehabiliteringscenteret og Blindeskolen i Shanghai.
På blinde-skolerne blev alt punktskrift skrevet i hånden - braille-tavler og præn, men vi så ingen punktmaskiner eller punktprintere på de få steder, hvor de arbejdede med at udvikle tale til windows-98.
Der var blevet udviklet en talende tlf-bog og et ur, men disse var hurtigt blevet pirat-kopieret og altså uden fortjeneste for de blinde. - I det hele taget er pengemangel det største problem i produktion og udvikling af hjælpemidler.
Ingen danske firmaer i Kina producerer hjælpemidler til blinde, hvilket ikke kan undre, da 95% af de hjælpemidler, blinde bruger i DK er importerede - hovedsageligt p.g.a. høje lønninger, og fordi det danske sprog jo ikke er særlig udbredt som engelsk eller tysk.
Men da Kina jo har den største befolkning, - og mange blinde, burde markedet være godt for de, som vil producere hjælpemidler for blinde - endog med kinesisk tale, hvis ellers kineserne alle havde råd til at indkøbe de nødvendige hjælpemidler.
Braille-liten var de meget interesserede i, indtil de hørte den danske pris: Ca. 35.000 kr., dog inkl. høje danske afgifter og moms.
Båndoptagere og diktafoner bruges ikke i samme omfang af blinde i Kina som af danske blinde. - Dertil skal nævnes, at udbuddet af båndbøger er meget begrænset og er ikke gratis at sende med postvæsenet, som punktskrift er.
Førerhunde bruges ingen steder i Kina. Vi fik oplyst, at dette til dels skyldes, at de fleste tidligere havde nok at gøre med at sørge for mad til dem selv, men også fordi der for få år siden blev indført en lov om at betale hundeskat - 4000 Yuan/år, hvilket for mange er 3-4 måneds-lønninger.
Vi kan konkludere at udbud og brug af hjælpemidler i Kina er meget begrænset, til dels p.g.a. pengemangel til udvikling, men også til indkøb for den enkelte.
Indkøb af eksempelvis Perkins-maskiner, diktafoner til alm. bånd og minibånd, ure og simple hjælpemidler som nåletrædere, tommestokke, cemtimetermål og hvide rød-hvide stokke kunne gøre underværker for de blinde i Kina.
Til sidens top
Tilbage til: Projektbesøg Kina 2000
Blinde-venskabsforeningen Danmark-Kina
The friendshipassotiation between blind people in Denmark and China
Denne side er læst 331 gange.
|
