 |
Hos venner i Shanghai:
På besøg hos vore kinesiske venner i Shanghai:
Jette og jeg rejste fra Århus via København til Beijing den 30. April. I lufthavnen den 1. Maj var kinesernes "Golden week" lige begyndt, så det myldrede med kinesere, og tilsyneladende talte meget få engelsk. Ihvertfald blev vi vist til mange forskellige steder, inden vi efter 2½ time nåede til gaten, hvor vi fik oplyst, at flyet til Shanghai var en time forsinket.
Jeg havde i forvejen via mail meddelt,hvornår vi ankom, og at det var delvis privat ferie, og at vi kun ville være i Shanghai et par dage. I lufthavnen stod der 2 fra Handicaporganisationen og ventede på os - Den ene engelsk-talende. De kørte os til organisationens nye sports-træningscenter midt i byen, hvor vi blev budt velkommen af direktøren for centeret, der sad i kørestol, hvorpå vi fik anvist et nyindrettet værelse, hvor der som velkomst stod en kæmpebuket lomster, en skål frugt samt kaffe/the.
Et kvarter senere blev vi hjerteligt budt velkommen af blinde-formanden Mr. Dji Ruidi og hans kone, der havde et typisk kinesisk måltid med 10-12 retter klar til os.
Efter en god lang nattesøvn,serverede vore værter en ægte kinesisk morgenmad, bestående af rissuppe tilsat bønner og æg, lidtgodt fra havet, dejkugler med indbagt kød og grøntsager og heldigvis også toast og marmelade samt kaffe og juice.
De havde tidligere pr. mail sendt nogle forslag til, hvad de kunne arrangere for os, eftersom vi delvis var på ferie. Her havde vi valgt Tecnologi Museum, der er bygget i 2001.
Foran museet så det ud, som om der stod et par tusinde kinesere pga ferien, men vores chauffør må have haft en speciel aftale, for han fik fat i en vagt, der dirigerede os gennem mængden til en bagdør, hvor en engelsktalende guide ventede på os.
Ved første øjekast havde stedet nu ikke meget med et teknologisk museum at gøre. Det lignede nærmest et stort glaspalads, hvor der i midten var lavet en slags regnskov, og med løbere og tykke tæpper til et lokale, hvor de økonomiske ledere holdt møder. Ovenpå var der lavet 8 rum med hver deres stilart indenfor arkitektur og i hver deres farve, samt div. udstillinger fraforskellige lande i APEC.
Mr. Dji og jeg på Tecknologi museum, med muren malet på væggen
Foto: Jette Werther
|
Endelig kom vi ind i et rum, hvor der var helt mørkt og hvor væggene har små huller som stjerner, så det lignede himmelrummet. I midten af rummet var jordkloden -svævende ved hjælp af magnetisme, og hvor man kunne se solen på den ene side, og natten på den anden side af jorden. Vikunne gå op ad en trappe og opleve et jordskælv. Endelig videre til et område, hvor alverdens teknik var vist frem,med mulighed for at prøve disse ting af.
Vi blev lokket med ind i et rædselskabinet og sat omkring et bord, hvor vi fik høre-telefoner på. Rædslen blev dog ikke så stor, skønt både bord og stole rystede, men vi forstod jo ikke kinesisk, og gik derfor meget afslappede derfra.
Derpå gik turen til Ocean Akvariet - også bygget i 2001. Et meget specielt opbygget akvarie med grotter fra flere lande og verdensdele. Vi tog bl.a. med et løbebånd, der kørte gennem et akvarie, hvor fisk svømmede på begge sider og ovenover os.
Her svømmede også den ret store og historieske blå fisk, samt hajer og mange andre farvestrålende og mærkelige fisk. -Et brudepar havde fået lov til at fejre brylluppet med en svømmetur i et af bassinerne ved løbebåndet - dog ikke hos hajerne!
Vore værter tog os derpå med på en restaurant, hvor der igen blev serveret 10-12 retter, - en Shanghai-menu, hvor vi prøvede at smage lotusblomst-roulade - virkelig kræs. Efter sigende serveres lotus som tegn på venskab.
Tilbage på centeret blev vi hilst med jubel af de kinesere, der sidste år besøgte os her i DK. En gruppe blinde musikere spillede og sang for os - de havde bl.a. også lavet en speciel dansk version, og vi fik bagefter deres CD som gave.
De håber senere at få mulighed for at komme til DK for at optræde.
Blinde musikere
Foto: Jette Werther
|
Jette og jeg fik hver tildelt en englsk tolk, hvorpå vi og vore kinesiske venner udvekslede erfaringer om udviklingen i både DK og Kina. - Det var tydeligt at mærke, at der var sket en forskel siden vi var der for 2 år siden, og indenfor computere var der tilsyneladende sket meget, og et par af de blinde havde fået en braille-lite.
Også samarbejdet mellem blindeorganisationerne i de forskellige byer/områder var kommet i gang, bl.a.havde de inden vi kom derned, spurgt mig, om jeg kunne afse tid til at træffe dem fra blindeorganisationen i Hangzou, der er en mindre naboby. Men dengang havde jeg alleredeplanlagt turen i detaljer. - skønt det glædede mig meget at høre om dette samarbejde, og ikke mindst, at mange nu var interesseret i at lære engelsk.
Alle udtrykte deres personlige tak og glæde over vort besøg, hvor stemningen denne gang i forhold til vort sidste besøg i Kina, var meget mere afslappet.
Mr. Dji udtrykte, at de meget gerne ville vide og have oplysninger samt fotos af hjælpemidler, som vi bruger, hvilket jeg har fulgt lidt op på.
Efter en god festmiddag, hvor der blev skålet og udvekslet mange erfaringer, blev der iflg. kinesisk skik også udvekslet gaver.
Næste formiddag tog vore værter os med på en shoppingtur i nogle af Shanghais handelsgader og butikker.
Tilbage på sportscenteret ved frokosttid ventede Peter Rasmussens chauffør på os for at køre os videre til Suzhou, så vi måtte sige farvel til vore blinde venner i Shanghai. - Jeg blev meget glad for at modtage en privat invitation til både mig og min mand til at besøge Mr. Dji og hans kone privat næste gang. -Noget der så vidt jeg ved,er tegn på ægte venskab. Jeg ville med glæde byde Mr. Dji og hans kone velkommen som mine private gæster, hvilket jeg fortalte dem, men gjorde dog samtidig opmærksom på, at hvis blinde fra DK eller de kom flere iflg. venskabsaftalen, måtte det gå gennem organisationen, hvilket de var helt indforstået med.
Til sidens top
Tilbage til: Besøget i Kina 2002
Blinde-venskabsforeningen Danmark-Kina
The friendshipassotiation between blind people in Denmark and China
Denne side er læst 435 gange.
|
