Danmai logo - klik for at komme til forsiden af Danmai. Genbesøg fra Shanghai 2001


Tilbage til: Projekt blind i Kina

Klik hér for ren tekst uden grafik

Klik hér for printervenlig side

Danmai
Jette Werther Skov
Kølsenvej 40
8831 Løgstrup
Tlf:     86 64 31 68
Mobil: 61 74 72 60

E-mail

WebDesign
 



Genbesøg fra Shanghai 2001:


Besøg fra Shanghai Maj 2001:


Den 16. Maj ankom 3 blinde og 3 seende fra handicaporganisationen i Shanghai (SDPF) til Københavns lufthavn, hvor de blev modtaget af sekretær Chr. Simonsen fra Dansk Blindesamfunds hovedkontor og repræsentant fra projektgruppen Erik Kiørbye.
Deltagere fra Shanghai:
Formand for blindeorg. Mr. Dji Rui Di
Blind/tolk Ms. Wu Jun Win - også kaldet Joanne
Næstformand i blindeorg. Mr. Yuan Xiao Xing
Formand for handicaporg. Mr. Sun Yuan Kang
Afd-leder i SDPF Mr. Wang Guo Liang
Afd-leder i SDPF - tegnsprogstolk Ms. Jian Qin '



Billedet viser: De seks kinesere her sammen med Julie Brink og Lilly Benthin
De seks kinesere her sammen med Julie Brink og Lilly Benthin
Foto: Jette Werther

Først besøgte de Solterasserne - plejehjem for blinde, i Valby, hvor de også blev budt på frokost, som efter sigende var en meget positiv oplevelse for dem. Derefter fulgtes Erik Kiørbye med dem i tog til Esbjerg, hvor Lilly og seende ledsager Jette Werther fra projektgruppen modtog dem.
De blev indkvarteret privat hos Bodil og Vilhelm fra projektgruppen, da vi syntes, de skulle prøve at bo i et privat hjem. Her blev serveret aftensmad, som de dog havde noget besvær med mht håndtering af kniv og gaffel.
De var meget imponerede over indretningen i huset. Bl.a. stod de på et tidspunkt alle med hovedet inde i opvaskemaskinen for at studere indholdet.
De fik tildelt værelser med fælles bad og køkken, hvor de kunne lave deres the, hvilket der bliver gjort meget ud af.

Den 2. dag startede med rundstykker med tilbehør samt gammel dansk. Projektgruppen blev studeret nøje af de seende, men trods dette blev nogle af rundstykkerne spiddet på en gaffel og gnavet af. Ost kunne de bestemt ikke lide, men ville dog ikke stå tilbage for værten, da der blev serveret gammel dansk!

Kl. 8 tog vi med bus til Margrethe-hallerne i Fredericia, hvor Rehab-messen blev besøgt. - Her fik de set og mærket forskellige hjælpemidler på de mange stande. Efter nogle timer her, besøgte vi efter en god lokaal frokost, Vestjydsk Musikkonservatorium i Esbjerg, hvor blinde har en del af undervisningen i musik/sang.
Sidst på eftermiddagen gik turen til Grindsted, hvor kineserne fik overrakt 16 kg. Lego-klodser til blindeskolen i Shanghai, doneret af Lego. Endvidere havde Dansk Blindesamfund i Ribe amt sponsoreret en punkt-skrivemaskine, som blev overrakt formanden for blindeorg.
Efter traditionel dansk kaffebord kørte vi en tur ud på heden, som kineserne specielt havde udtrykt ønske om at opleve, tillige med et besøg ved Engelsholm slot, inden en god middag på Billund kro.

På 3. dagen kørte vi efter morgenmaden til Varde gymnasium, hvor vi blev modtaget af forstander Finn Olsen og Tina Christiansen, der er blind. Eleverne i klassen havde mange spørgsmål til kineserne og projektet i det hele taget.



Billedet viser: Socialminister Henrik Dam Christensen får overrakt maleri af Ji-Ruidi
Socialminister Henrik Dam Christensen får overrakt maleri af Ji-Ruidi
Foto: Jette Werther

Derpå fortalte Tina om intregreret undervisning og viste brugen af hendes computer. Hun sluttede af med at spille og synge et par smukke sange for os.
Forstander F.O. inviterede på kaffe/the og fortalte om undervisningen på stedet, og sluttede af med at sige: "I dette århundrede har den vestlige verden haft den største udvikling, men det vil blive i Kina og i denne del af verden, der i det næste århundrede vil få den største udvikling/fremgang".

Efter en tur langs vesterhavet, hvor kineserne fik lejlighed til at føle suset i håret og sandet mellem tæerne, blev en typisk vestjydsk frokost indtaget på den stråtækte Henne Kirkeby Kro.

Derefter gik turen til Dansk Blindesamfunds kursus- og feriecenter Fuglsangcenteret i Fredericia, hvor kineserne blev indkvarteret.


Billedet viser: DBS formand Poul Lüneburg får overrakt maleri af formanden for blindeorganisationen
i Shanghai Ji-Ruidi
DBS formand Poul Lüneburg får overrakt maleri af formanden for blindeorganisationen i Shanghai Ji-Ruidi
Foto: Jette Werther

Som alle i projektgruppen fik også Henrik Dam Christensen overrakt en flot gave af kineserne - et kinesisk maleri.

På 4. dagen viste centerleder Karen Marie Petersen, der selv er blind, rundt på Fuglsangcenteret, og fortalte om stedet. Kineserne blev meget forbløffede, da de hørte om div. lønninger, som i sammenligning med kinesiske lønninger, er skyhøje. I Kina bestemmes lønninger tilsyneladende heller ikke af faglige organisationer.
Køkken, værksteder, kondirum, og udendørs arealer - bl.a. hunde-luftegården var meget interesant for kineserne.
Da der netop på dette tidspunkt var stort førerhunde-kursus, og kineserne ikke selv bruger førerhunde, vakte det stor jubel, da de fik lov til at prøve at gå med en ny-trænet førerhund. - I begyndelsen viste de med humor i stemmen, at de gerneville spise disse hunde, men den humor fik hurtigt ende, da vi oplyste prisen på en førerhund - 140.000 kr.



Billedet viser: Kinesere prøver at gå med førerhund
Kinesere prøver at gå med førerhund
Foto: Jette Werther

Efter frokost, der nu indtages flot med kniv og gaffel, gik turen til Ribe, hvor en guide viste rundt i den gamle by med brosten og smalle gader, og fortalte i domkirken lidt om byens historie. Desværre var vægteren optaget denne dag, men kineserne fik udleveret et bånd med vægter-sangen.
Om aftenen havde projektgruppen arrangeret en festmiddag, hvor menuen var specielt sammensat og serveret fra Fuglsangcenterets gode køkken. Der blev holdt mange taler, skålet og uddelt gaver til kineserne fra projektgruppen - den lille havfrue i porcelæn, og iflg. traditionel kinesisk skik fik projektgruppen tillige overrakt såkaldte "guanxi-gaver" - et tegn på gensidige gode kontakter.
Den kinesiske nationalsang blev sunget af tegnsprogstolken ffra Shanghai, og "den danske sang" blev sunget af Erik Kirøbye. Efterhånden blev stemningen mere løssluppen, og kineserne lærte at aflægge lidt af disiplinen. Flere fik endog lært at danse!
Efter "skul' gammel venskab ren forgå" blev der sagt godnat på meget traditionel kinesisk vis.


På 5. dagen kom en blind pige Gertie Finne fra Sønderjylland, og viste forskelligt håndarbejde for blinde, som de fik lov at prøve: Fremstilling af sølvsmykker, knytning og Jette Werther viste vævning.
Efter frokost gik turen med tog til København, hvor kineserne blev indkvarteret på blindeinstituttet i Hellerup.
Da ønsket om at se de kendte turist-attraktioner var meget høj hos kineserne, tog vi dem med på en hurtig rundtur til den lille havfrue og Amalienborg. Efter en god aftensmad med spisepinde gik turen til Tivoli, som havde sponsoreret 4 fribilletter.
Dette vakte stor begejstring, og alle de kendte steder i Tivoli blev besøgt, og mange musikalske oplevelser fik kineserne også med.


På 6. dag fik kineserne en rundvisning på blindeinstituttet. Bl.a. den nye massør-skole, hvor eleverne gerne ville have brugt mere tid til spørgsmål, da Kina er meget kendt for deres mange og gode blinde massører.
De fik set væveskolen, musik-skolen og værksteder af forskellige slags.

Sidst på formiddagen gik turen videre til Dansk Blindesamfunds hovedkontor på Thoravej, hvor de blev budt velkommen af John Heilbrun, der orienterede om stedet, og har været arrangør af kinesernes besøg i København.
Efter en rundvisning, hvor de fik hilst på de mange blinde medarbejdere, ankom redaktør af "Kina-bladet" Flemming Poulsen og den dansk-kinesiske tolk Isa Braagaard, så konversationen kunne gå lidt hurtigere.

Efter en god frokost fortalte landsformand Poul Lyhneborg om DBS, og der blev ændret lidt i den hensigtserklæring, som projektgruppen oprettede som starten på "Blinde-venskabsforeningen Danmark-Kina" i April 2000.

Til stede var flere fra forretningsudvalget og projektgruppen, og endelig blev den endelige aftale underskrevet af formand for det internationale udvalg i DBS Vivi Diemer, SDPF-formand Mr. Sun og projektleder Lilly Benthin - se øvrige links, og der blev igen udvekslet mange gaver.

Derefter gik turen til "Blindes arbejde", hvor Erik Winding viste rundt og fortalte om stedet. - Fik set de mange forskellige børster, stole, kurve og ikke mindst en flettet vugge, som flere af de danske prinser har sovet i som babyer.
Derefter gik turen til butik "Vi ses", der bestyres og drives af blinde/svagsynede.
På Strøget fik kineserne lejlighed til at få købt de sidste souveniers, som de i Tivoli aftenen før, ikke havde fundet. - Trods besøg i flere souveniers-butikker, fandt kineserne tilsyneladende priserne for høje, og de endte med at købe 10 nøgleringe med vedhæng fra turistattraktionerne.
Kl. 18 var der bestilt afskeds-middag på en flot kinesisk restaurant, hvor Poul Lyhneborg og John Heilbrun deltog, og man fik udvekslet de sidste erfaringer med hinanden.

Næste morgen rejste de kinesiske deltagere hjem - mange erfaringer rigere, og med ønsket om et gensyn en anden gang i den nærmeste fremtid.
Udgiften til billetter til og fra Danmark har handicaporganisationen i Shanghai afholdt, og udgifterne i forbindelse med selve opholdet inkl. kost, logi og transport har Dansk Blindesamfundafholdt - i alt kr. 41.781.



Stor tak i forbindelse med besøget fra Shanghai til:

Projektgruppen og seende ledsagere:
Bodil Thuesen og Vilhelm Lund
Gyrithe og Erik Kiørbye
Karin B. Størup og Hanne Mikkelsen
Lene Lønborg M. og Poul K. Bærentsen
Dan Davidsen
Mogens S. Olesen
Mogens Bork
Anna Baun Pedersen
Jan Boysen
Bøje Hansen
og en meget stor tak til Jette Werther J.
Dansk Blindesamfund:
John Heilbrun og Chr. Simonsen
Poul Lyhneborg
bestyrelsen i 15. kreds

Foredragsholdere, undervisere, rundvisere m.fl.:
Tina Christiansen og Finn Olsen/Varde gymnasium
Karen Marie Petersen/Fuglsangcenteret
Henrik Dam Christensen
Julie Brink
Peter Rasmussen/Frank Wu
Isa Braagaard
Erik Winding/Blindes Arbejde og butik "Vi ses"
Jørgen Mortensen/Vestjydsk musikkonservatorie
Gertie Finne
Laila Benthin
Flemming Poulsen/"Kinabladet"
Solterasserne i Valby
Lego
Blindeinstituttet

Projekt "Blind i Kina" er på vort sidste møde - sommeren 2001, som sådan ophævet, og fortsætter som "The friendshipass. between blind people in Denmark and China".

Lilly Benthin

Projektleder



Billedet viser: De 3 underskrivere af venskabsaftalen - fra venstre formanden for handicaporganisationen i Shanghai mr. Sun, Vivi Diemer Formand for det internationale udvalg i DBS, projektleder Lilly Benthin her sammen med landsformand Poul Lyhneborg
De 3 underskrivere af venskabsaftalen - fra venstre formanden for handicaporganisationen i Shanghai mr. Sun, Vivi Diemer Formand for det internationale udvalg i DBS, projektleder Lilly Benthin her sammen med landsformand Poul Lyhneborg
Foto: Jette Werther




Til sidens top

Tilbage til: Projekt blind i Kina

Blinde-venskabsforeningen Danmark-Kina´s logo
Blinde-venskabsforeningen Danmark-Kina
The friendshipassotiation between blind people in Denmark and China

Denne side er læst 784 gange.